Har du også rystet på hovedet over fødevareminister Dan Jørgensens udspil omkring supermarkedernes ansvar for danskerne sundhed?

Så tænk lige over dette. Vi ved, at det moderne menneske skal træffe rigtig mange beslutninger hver dag. Vi ved, at ca. 90 % af vores indkøb foregår pr. automatik og ikke er resultatet af en rationel overvejelse. Vi ved også, at en vares placering er meget afgørende for, hvor meget den sælger, og vi ved, at netop supermarkederne er eksperter i salgsoptimering (spacemanagement) og hver dag ofrer mange ressourcer på at optimere deres indtjening. Derfor skal industrien hjælpe forbrugerne til nye beslutninger også selv om det på kort sigt kan være en økonomisk belastning.

Hvis vi ikke stiller krav til supermarkederne om at deltage i arbejdet med at fremme en sundere livsstil hos danskerne, bliver det udelukkende økonomiske interesserer, der styrer hvad danskerne putter i deres indkøbskurv.

Nudging og adfærdsdesign handler IKKE om at forbyde, eller fordyre bestemte produkter og slet ikke om at begrænse menneskers valg. Det handler om at udnytte den viden, vi har til rådighed om sunde vaner, og menneskers manglende evne til at vælge disse, på baggrund af viden og sund fornuft.

Derfor inviterer vi løbende til nudging seminar, hvor du kan blive klogere på, hvad det er for udfordringer vi står overfor både som menneske, men også som adfærdsdesignere.

Relaterede artikler:
Invitation til seminar
Se flere nudgingprojekter.
Blok om nudging.

Artikel om Dan Jørgensen og om sundhed:
Sund valgmulighed
Købmænd efterlyser redskaber før møde med Dan Jørgensen
Kritik af Dan Jørgensen
Madminister angriber »kyniske« købmænd