Skal børn have toilethygiejne?

Mange elever holder sig i løbet af dagen, fordi de synes at toiletterne er klamme. Eleverne har svært ved at koncentrere sig og får mindre ud af undervisningen. Derfor iværksætter Sorø Kommune en toiletkampagne på folkeskolerne, der skal forbedre toilethygiejnen.

Vi tager børn alvorligt

Toiletkampagnen består af en skydeskive, der er monteret i toilettet. På skydeskiven står der ”RAM MIG”. Så har drengene noget at sigte efter. Skal man sidde ned, er der opsat spritdispensere, så eleverne kan tørre toiletbrættet af og sidde rent. I stedet for at opdrage på eleverne, forsøger vi at pege på fordelene. Vi har opsat skilte, hvor der står: ”Vask hænder, hvis du vil undgå sygdom”. ”Sprit af, hvis du vil sidde rent”. Vi forsøger ikke at moralisere. Vi taler direkte til eleverne og forklarer, hvilke personlige fordele, de får af en bedre toilethygiejne.

Vi håber, at eleverne vil tage godt imod dette initiativ. Hvis toilettet er klamt, kan de selv løse problemet og der er en chance for, at der lugter mindre af tis. Der er mange holdninger og myter om toilethygiejne. Derfor fælger vi op på  toiletkampagnen med en introduktion til alle lærere og elever. Kommunen kommer ud og fortæller om det nye initiativ, og supplerer med en informationsbrochure og plakater.

De sidste skal være de første

Vi har ikke glemt rengøringspersonalet, som arbejder i skolens åbningstid. De er den vigtigste inspiration til toiletkampagnen, da de kender til de praktiske forhold. Vi har lavet en kortfilm, der informerer om kampagnen og hvilken betydning det har for skolens mange brugere.

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!